Job i Karrusella

MOTIVERET BUTIKSASSISTENT

Til vores butik i Jorcks Passage, København, søger vi en motiveret butiksassistent med interesse og passion for børneverdenen og detailbranchen.

I Karrusella fører vi et eksklusivt udvalg af legetøj samt et mindre sortiment af tøj og interiør til børn.



JOBBESKRIVELSE

Du vil i det daglige fungere som hjælpende hånd til butikschefen ifm. udpakning af varer og pakning af webordre. Derudover skal du servicere kunder i butikken og bidrage til den gode stemning i butikken og blandt dine kollegaer.



ARBEJDSOPGAVER

  • servicere kunder

  • ekspedere ordre fra webshop

  • udpakning af varer

  • opfyldning af varer til butik

  • afretning og optimering af butikkens udstillinger



OM DIG

Vi forventer, at du har

  • interesse for legetøj, børnetøj og interiør

  • et positivt og smilende sind

  • lyst til at være en del af Karrusella og klar på at yde en god service

Erfaring inden for detailbranchen er en fordel, men ikke et krav. At du måske selv er mor, kan være en fordel ift. din viden inden for området, men absolut ikke en nødvendighed.



VI TILBYDER

En hverdag i et uformelt og hyggeligt miljø. Vi planlægger og organiserer selv vores arbejde og der er plads til variation og adspredelse i løbet af dagen. Vores højeste prioritet er, at det er rart og hyggeligt at være i Karrusella.

Der kan være rigtig travlt, derfor er det vigtigt at du kan trives i dette og samtidig holde hovedet koldt.



TILTRÆDELSE

Den 1. august 2019 eller efter aftale (fleksibelt).



ARBEJDSTIDEN

Arbejdstiden er på 28 timer ugentligt fordelt på to dage fra kl. 10-18, to dage kl. 10-15 og hver anden lørdag kl. 10-17. Ønsker du flere faste timer om ugen, er dette også en mulighed.

I december måned vil arbejdstiden være 37 timer ugentligt.



ANSØGNING

Send din ansøgning med CV og vellignende foto til info@karrusella emne: ”Butiksassistent Jorcks Passage” senest den 23. juni 2019. Samtaler forventes at finde sted i uge 26.



Spørgsmål til stillingen kan sendes til ovenstående mailadresse.



Vi glæder os til at høre fra dig!